Velkommen indenfor på min side, der fortæller lidt om psykoterapi, og hvad jeg kan hjælpe med.
Der kan være mange forskellige grunde til at søge en psykoterapeut. Nogle søger terapi, fordi de oplever at sidde fast i uønskede mønstre, gennemgår en krise eller har udfordringer i deres relationer. Andre søger terapi for at udvikle bestemte sider af sig selv. Du søger måske terapi for noget helt andet.
I et psykoterapeutisk forløb kan du få hjælp til at komme tættere på kernen af dine udfordringer, få bearbejdet svære oplevelser og få nye måder at være i livet på.
For mig som terapeut er det vigtigt, at samtalerummet er et rum, hvor du kan være dig, med de tanker, følelser og oplevelser du bærer med dig. Også de, der kan være forvirrende, overvældende og måske skamfulde.
Psykoterapi er for alle, der ønsker forandring i livet.
Hvis du har nogen spørgsmål, er i tvivl om psykoterapi eller jeg som psykoterapeut er den rette for dig, så er du velkommen til at kontakte mig. Jeg ringer dig gerne op på et aftalt tidspunkt til en uforpligtende telefonsamtale, hvor vi kan tale om de spørgsmål eller tvivl du måtte have.
Her kan du se mere om, hvad jeg tilbyder.
I individuel terapi vil vi sammen se på din situation, behov, styrker og udfordringer, og hvad der evt. hindrer dig i at komme nærmere det du længes efter. Når vi får fornyet indsigt i os selv, vores reaktioner, følelser, handlemåder, og bliver bedre til at være med det svære i livet, bliver nye muligheder til.
Der kan være mange grunde til at søge individuel terapi. Det kan fx handle om:
- Et ønske om at udvikle sig på bestemte områder i livet
- Et behov for at indgå i relationer på en forandret måde
- Uønskede mønstre og handlemåder der står i vejen og bliver ved at gentage sig
- Oplevelsen af nedtrykthed eller udbrændthed
Jeg kan bl.a. hjælpe dig ift. følgende temaer:
Terapi med børn og unge under 15 år sker bedst i følgeskab med en omsorgsperson.
Det er meget forskelligt, hvad der får par til at opsøge terapi.
Nogle søger parterapi for at styrke og vedligeholde kærlighed, intimitet og gode kommunikationsstrategier. Andre søger parterapi, fordi de har udfordringer i parforholdet og måske oplever afstand, konflikter eller dårlig stemning.
For andre igen kan parterapi handle om en afklaring af, hvorvidt parforholdet skal fortsætte, eller hvordan de kommer bedst videre hver for sig.
I terapien vil jeg sammen med jer gå på opdagelse i det, der udfordrer jer, herunder hvad I hver især længes efter eller rammes af.
Min erfaring er, at det kan være svært at tale med vores nærmeste om det, der gør ondt og sårer. Mit udgangspunkt i terapien med jer vil være at skabe et rum, hvor det svære kan siges, og hvor også bagvedliggende intentioner, årsager og evt. sårethed kan blive italesat.
Min indgangsvinkel som terapeut er, at der altid er flere grunde til, at vi har det, som vi har det, og reagerer som vi gør.
Parterapien vil ofte både indeholde samtale mellem par og terapeut, samt samtale mellem de to partnere.
Jeg kan bl.a. hjælpe jer ift. følgende temaer:
Måske har I som familie gennemgået en svær tid, eller måske står I i udfordringer, der er svære et håndtere sammen? Måske er der uro, afstand eller et højt konfliktniveau i familien? Eller har dit barn været igennem nogle svære oplevelser, og du er bekymret for dets trivsel?
Ovenstående kan være nogle af grundene til at opsøge familieterapi.
Et familieterapeutisk forløb kan styrke relationerne i din familie og styrke hver enkelts trivsel i og uden for familien.
I familieterapien vil jeg hjælpe jer med at tale sammen om det, der er svært og byde hver enkelt stemme i familien velkommen.
Min indgangsvinkel til dig og din familie er troen på, at alle i familien gør, det bedste de kan, ud fra de muligheder de har.
Hvordan familieterapien afholdes afhænger af deltagernes alder, motivation og den problematik, der fylder. Du er velkommen til at kontakte mig for en snak om, hvordan vi bedst starter et forløb med dig og din familie.
Familieterapi er for alle typer familier, aldersgrupper og alle slags betydningsfulde relationer.
Jeg kan hjælpe dig og din famillie indenfor bl.a. følgende temaer:
Særligt for familieterapi med børn/teens og deres forældre
Børn, der har været igennem vanskelige situationer i eller uden for familien, kan have særligt behov for hjælp til at bearbejde dette. Et fokus i familieterapien kan fx være styrkelse af relationen mellem barnet og dets forælder, eller det kan være at tale om barnets oplevelser med forælderen som lyttende og støttende deltager.
At få sat ord på egne følelser og egen historie hjælper børn og unge til at forstå sig selv, og hvem de er sammen med andre. Støtte til dette kan dermed være afgørende for barnets trivsel fremadrettet.
I terapi med små børn vil jeg til tider inddrage forskellige legeterapeutiske metoder.
For spæd-og småbørn kan vanskelige, ubearbejdede oplevelser sætte sig som bl.a. fysiske symptomer og have negativ indvirkning på barnets videre udvikling. I terapi med spæd-og småbørn læner jeg mig op af spædbarnsterapeutiske metoder, og du er velkommen til at kontakte mig, hvis du ønsker at vide mere om dette.
I gruppeterapi mødes flere personer med fokus på en fælles problematik eller tema. I gruppeterapi får du muligheden for at genkende egne temaer hos andre, samt inspireres af andres måder at håndtere udfordringer på. I gruppeterapi er du på samme tid en aktiv deltager i andres liv, hvor du kan byde ind med egne genkendelser og erfaringer.
Som terapeut vil jeg facilitere en proces, hvor hver enkelt gruppemedlem kommer til orde og kan få delt det, der er vigtigt for dem. Et af formålene i gruppeterapien vil være, at den enkelte indgår i en proces, hvor følelser, uønskede mønstre og nye indsigter kommer i spil.
Jeg har ikke gruppeterapiske forløb lige nu, men du er velkommen til at tage kontakt for at høre om evt. fremtidige muligheder.
Supervision er et refleksionsrum, hvor vi nysgerrigt reflekterer over vores arbejdsopgaver, og hvor vi forholder os til udfordringer i arbejdslivet, der kan komme i vejen for, at vi kan bruge vores faglighed og opretholde arbejdsglæde og trivsel på arbejdspladsen.
I jobs, hvor vi arbejder med mennesker, befinder vi os som oftest i et både berigende og udfordrende felt. i. Som medarbejdere kommer vi til at stå i situationer, hvor vi har brug for ny inspiration i arbejdet. Da vi bruger vores egen person i arbejdet, betyder det også, at vi til tider vil blive personligt udfordret eller ramt.
Det er vigtigt for mig som supervisor, at supervisionen er et trygt og fortroligt rum, og jeg anser det at stille spørgsmål og være i tvivl som en faglig styrke.
Temaer i supervision kan fx være:
Hvordan forstår og arbejder jeg bedst, med den arbejdsopgave jeg har?
Hvad kommer på spil i mig?
Hvordan passer jeg bedst på mig selv i arbejdet?
Hvilke kompetencer har jeg, og hvordan kommer de i spil?
Hvor har jeg brug for mere inspiration og viden?
Hvad er det gode samarbejde?
Hvordan navigerer jeg/vi, i de rammer vi har?
Supervision er gavnlig for alle typer organisationer og for både lønnede medarbejdere og frivillige.
Jeg udbyder både individuel og gruppesupervision.
Jeg har ikke aktuelt foredrag eller kurser.
Du er velkommen til at kontakte mig ved interesse.
Jeg har altid oplevet det som givende, at være sammen med mennesker omkring det, der er særligt betydningsfuldt for dem.
Som din terapeut vil jeg se det som et privillegie at følge dig et stykke af vejen mod nye stier i dit liv.
Jeg er født i 1981, uddannet psykoterapeut og pædagog, og har arbejdet med mennesker på forskellig vis gennem mere end 18 år.
Til daglig er jeg bosiddende i København.
Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening og kan derfor kalde mig Psykoterapeut MPF (Medlem af PsykoterapeutForeningen). Medlemskabet er din garanti for, at jeg arbejder efter de af Dansk Psykoterapeutforening udstukne etiske retningslinjer, samt at min samlede uddannelsesmæssige baggrund lever op til de kvalitetsstandarder, som foreningen kræver.
I terapien benytter jeg mig bl.a. af følgende teorier og metoder
Terapi med børn:
Uddannelser
Specialisering i terapi og behandling af tidlige chok - og udviklingstraumer.
Systemisk, narrativ og eksistentialistisk supervision
fra Via University College
Jeg har herudover løbende deltaget i relevante kurser og modtaget ekstern supervision.
Min arbejdserfaring rummer bl.a.
Jeg arbejder ved siden af egen praksis på deltid som:
KKUC er en NGO der både tilbyder traumeorienteret rusmiddelbehandling samt
terapi til mennesker der har senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen
Gennem NGO organisationerne TUBA og NOVAVI Ung Revers har jeg arbejdet
med individuel terapi, gruppeterapi og familieterapi med hhv. børn og unge fra
0-25 år (Ung Revers) og unge fra 14-35 år (TUBA) der har senfølger efter en
opvækst med rusmidler i familien.
Jeg har herigennem arbejdet med familieterapi, parterapi, og terapi med børn og spædbørn i biologiske familier og plejefamilier
Klinikadresse København K
Holbergsgade 26 1. tv
1057 København K
Denmark
Offentlig transport
Holbergsgade 26 befinder sig centralt i København centrum, bare 30 m fra Nyhavn.
Nærmeste metro-station er Kgs. Nytorv station.
Du kan tage både metro M4 og M3 fra bl.a. København H, som vil bringe dig til Kongens Nytorv på ganske få minuter.
Parkering
Parkering i området er begrænset og omkostningsfuldt. Kommer du alligevel i bil, vil bedste parkeringsmuligheder i området være ved Magasin Du Nord lige ved Kongens Nytorv. Her kan du booke en parkeringsplads på forhånd, hvilket anbefales. Det kan du gøre her:
Q-Park Magasin du Nord i København.
Kommer du kørende fra øvrige Sjælland, kan det anbefales at parkere ved Køge Nord station eller ved Høje Taastrup Station, og tage regionaltoget til Københavns Hovedbanegård.
Offentlig transport
Valby tingsted 7 ligger centralt i Valby København, blot 200 m. fra Valby station.
Du kommer let til Valby med både s-tog, bus og regionaltog.
Du kommer til Valby på 4 minutter fra København H og på 16 minutter fra Roskilde st.
Parkering
Du finder bedst parkering ved Spinderiet i Valby, hvor der er 2 timers gratis parkering:
Gratis parkering - Få 2 timers gratis parkering - Spinderiet
Det er også i en vis udstrækning muligt at parkere i gaderne omkring Valby Tingsted mod betaling.
Terapi
Individuel terapi 60 min / 850 kr
Parterapi 90 min / 1350 kr.
Barn i terapi i følge med voksen 60 min / 850 kr.
Familieterapi 60 min / 900 kr. : 90 min / 1350 kr
Priser for 2024
Reduceret pris
Studerende på SU gives en reduceret pris til 700 kr per session
(60 min individuel terapi) (Privat betaler 2024)
Husk at gøre mig opmærksom på, at du er berettiget til en reduceret pris.
Vedr. lægehenvisning: Psykoterapeuter har endnu ikke overenskomt med sygesikringen. Har du en henvisning fra egen læge, kan du vælge at komme i terapi hos mig til en pris på 700 kr. per session (60 min individuel terapi, op til 20 sessioner)
Priser for 2024
Husk at gøre mig opmærksom på, at du er berettiget til en reduceret pris.
Private sundhedsforsikringer/Forsikringsselskaber
Undersøg om din sundhedsforsikring eller forsikringsselskab kan dække dine udgifter.
Visse samtaler kan være momspligtige, og i disse tilfælde vil momsen beregnes oveni den faste pris.
Supervision
Individuel supervision 60 min / 1100 kr. incl. moms
Gruppesupervision op til 6 i gruppen 60 min / 1350 kr. incl. moms
Gruppesupervision over 6 personer 60 min / 1450 kr. incl. moms
Priser for 2024
Der må påregnes 2-3 timer per gruppesupervision alt efter antal deltagere.
Vedr. kørsel: 1. kvarters kørselstid er gratis. Derefter afregnes med 260 kr. per påbegyndt kvarter samt statens kørselstakst 3,73 kr. per kørt km.
Afregning sker på dagen via mobile pay eller kontant, med mindre andet er aftalt.
Første gang i Holbergsgade København K
Du finder trappeopgangen til klinikken i porten. Er porten låst, ring da på hos KBH terapeuterne, og porten låses op.
I trappeopgangen på 1. sal tv finder du en dør med skiltet KBH terapeuterne. På den anden side heraf, finder du venteværelset, hvor du kan tage plads.
Vær venligst opmærksom på, at klinikken er skofrit område.
Første gang i Valby
Første gang du kommer til klinikken, henter jeg dig uden for hoveddøren i stueetagen. Jeg viser dig, hvordan du fremover selv kan lukke dig ind og tage plads i venteværelset på 1. salen.
Vær venligste opmærksom på at klinikken er skofrit område.
Læs vedr, transport og parkering her
Afbud skal ske senest kl. 12.00 dagen før din planlagte aftale på sms. På den måde kan jeg nå at give tiden til en anden. Ved manglende fremmøde eller for sent afbud opkræves det fulde honorar for samtalen.
Jeg er som medlem af Dansk Psykoterapeutforening underlagt foreningens etiske regler om tavshedspligt. Det betyder, at alt vi taler om bliver behandlet fortroligt.
Jeg overholder lovgivningen om GDPR i forhold til opbevaring og behandling af personfølsomme data.
Psykoterapeut Maiken Mortensen
Psykoterapeut MPF, Familieterapeut og Supervisor
CVR 41381426
kontakt@maikenmortensen.dk
Tlf 0045 22321778
KBH terapeuterne
Valby Tingsted 7, 1. sal
Valby
2500 København
KBH terapeuterne
Holbergsgade 26, 1. tv
1057 København K
©2023 Maiken Mortensen. All rights reserved